Hej… og velkommen til podcasten. Du sidder nu og lytter til det første afsnit af Office 365 HQ podcast. I dag vil jeg snakke lidt om podcasten og hvordan jeg ser de fremtidige afsnit folde sig ud. Du skal om lidt høre lidt om:

  1. Hvem jeg er og hvorfor jeg mener at du skal høre på mig
  2. Hvad handler den her podcast egentlig om
  3. Hvem er podcasten designet til
  4. Hvad handler podcasten ikke om
  5. Hvordan kommer du med i podcasten
  6. En lille opdatering på Exchange Online (E-mail)

Podcasten

Men inden jeg går videre så har jeg lige nogle praktiske oplysninger. For at gøre dit liv nemmere så har jeg udgivet dette afsnit og alle fremtidige afsnit på en række platforme, så du selv kan vælge hvordan du vil følge med. Men for at du ikke skal huske på en hel bunke webadresser så har jeg kun en adresse til dig. Den er 365hq.dk/podcast. Kan du ikke huske det hele så kan du også bare gå ind på 365hq.dk, så er der en stor fed knap på siden der leder dig hen til podcastsiden. På den side kan du se links til hvor du kan abonnere på podcasten. Det er blandt andet:

  1. iTunes (er på vej)
  2. YouTube (er på vej)
  3. SoundCloud (er på vej)
  4. Sticher (er på vej)

Har du mod på at finde podcasten direkte på den enkelte platform, så søger du bare efter “Office 365 HQ” i f.eks. iTunes (er på vej).

Nyhedsbrev

Magter du ikke at binde dig selv til en platform, eller ønsker du bare din personlige frihed til at frit vælge den platform du lige ønsker, så tilmeld dig mit nyhedsbrev. Så skal jeg sørge for at du får en mail, hver gang jeg udgiver et nyt afsnit af podcasten. Og med i den mail er der alle de links til at lytte til podcasten du skal bruge. Men ikke nok med det. Jeg skal nok sørge for at med i den mail er alle mine shownoter til det enkelt afsnit. Der er links til alle de ting jeg nævner. Kort sagt, så behøver du ikke gøre andet end at tilmelde dig til nyhedsbrevet, så sørger jeg for resten. Se det er sgu da nemt. Og det eneste du skal gøre er at surfe forbi 365hq.dk. Tilmeldingen er på forsiden.

Hvem er jeg?

Mit navn er Ulrich Gerting Bojko. Jeg er selvstændig SharePoint konsulent og har arbejdet med SharePoint og Office 365 siden 2008. Dengang hed det godt nok BPOS, men et eller andet sted undervejs fandt Microsoft ud af at det var måske ikke det mest hensigtsmæssige navn.

Jeg er primært vidende om SharePoint og SharePoint Online. Jeg er frontend udvikler og infrastruktur konsulent. Det betyder sådan set at når jeg ikke laver Office 365, så sætter jeg SharePoint miljøer op og udvikler Intranets der er 99% baseret på standard funktionalitet.

Så hvad handler showet om?

Det her er showet der snakker om alt inden for Office 365. Jeg er her for at fortælle dig om hvad der er godt ved Office 365 og hvor du skal passe på.

Jeg vil beskæftige mig med nyheder, features og funktioner til Office 365. Jeg vil forsøge at få virksomheder i tale og jeg vil forsøge at få interviews med Microsoft for at holde dig up-to-date med det seneste og hvorfor. Jeg vil forklare dig hvornår det er en god ide at flytte dine data til Office 365 og jeg vil helt klart også fortælle dig hvornår det ikke er en god ide.

Hvem er podcasten designet til?

Ja det er jo sådan set til alle der har lyst til at lytte til mig men der er alligevel nok nogen der vil få lidt mere ud af en andre.

  1. Du har ansvaret for din virksomheds Office 365 og SharePoint. Du er ikke tekniker men virksomheden har sat dig til at håndtere det hele
  1. Du ejer et mindre firma, der overvejer at migrere til Office 365 og du mangler noget mere information om hvor godt produktet er.
  1. Du ejer et mindre firma der allerede har implementeret Office 365 men du syntes ikke at du har viden nok til at få det optimale ud af din investering.
  1. Du er konsulent og arbejder med Office 365 til hverdag. Du har brug for information om roadmap, nye tiltag, best practise osv. så du kan blive bedre til dit job.

Denne podcast vil være et skønt mix af dansk og engelsk. Årsagen til det er selvfølgelig at der er en masse, næsten 99% af information på nettet der er på engelsk. Der er mennesker jeg ønsker at have med i podcasten der ikke taler dansk og derfor vil der være dele af podcasten, og hele episoder der kun vil foregå på engelsk.

Hvad handler det ikke om?

Det her er ikke et udvikler show. Det er måske lidt teknisk fra tid til anden men jeg vil ikke begynde at kaste mig ud i hvordan man udvikler til Office 365. Men det er ikke umuligt at jeg kan få fat i nogen der ved en hel del mere om det en mig. Hvis du vil vide mere om hvordan man udvikler Apps f.eks. Til Office 365, så vil jeg anbefale dig at du lytter til Office 365 developer podcast, med Jeremy Thake.

E-mail størrelsen er gået op

Siden dette er det aller første afsnit, så er det også lige en tand kortere. Jeg har kun en enkelt nyhed, som dårligt nok er en nyhed længere, men alligevel syntes jeg den har fortjent at være med i dette afsnit.

Det handler om noget så simpelt som størrelsen. Hvor meget en e-mail må fylde er noget stort set alle mennesker er rendt ind i fra tid til anden.

For min kone Katja handler det tit om at sende billeder af børne børnene til sin familie. Skal billederne være store, så fylder de, og ja…. Så kan der ikke være så mange i hver e-mail.

For andre er det måske grafiske filer eller store PowerPoints. Ligemeget hvad, så er størrelsen på hvor meget du må sende og modtage noget de fleste kan sætte sig ind i.

Det har Microsoft så gjort noget ved. De har simpelthen 6-doblet størrelsen på en enkelt mail du må sende og modtage. Hvis du sætter det rigtigt op, kan du nu fremover sende og modtage e-mails på 150 mb. Men det kræver at du gør en lille smule manuelt for at få det til at virke.

http://office365evangelist.com/?p=2449 (e-mail på 150 mb tilladt)

Kontakt

Har du et spørgsmål til podcasten? Eller vil du gerne deltage i podcasten?  Arbejder du i, eller ejer du en virksomhed der arbejder med Office 365 og vil du/i gerne dele ud af erfaringer, eller produkter der er relevante? Har du et konkret spørgsmål eller bare en generel kommentar? Der er masser af måder at komme i kontakt med mig på. Du kan selvfølgelig kommentere det her afsnit på 365hq.dk/1

Du kan selvfølgelig også fange mig på nogle sociale medier. Jeg er at finde på FaceBook, LinkedIn og Twitter og efterhånden også flere andre. Du kan finde listen over de forskellige måder at komme i kontakt og holde den kontakt, ved at gå ind på 365hq.dk/social. Og nu kan det godt være du tænker: Ja ja – det er fint, men jeg gider ikke være buddy buddy med dig, bare fordi du har en podcast og jeg har et spørgsmål eller en kommentar. Det er ikke noget problem. Du behøver ikke bruge social medier hvis ikke du vil. Den gode gammeldags e-mail virker stadig og du er mere end velkommen til at sende mig en mail i stedet for. Du kan altid fange mig på ulrich@365hq.dk (ulrik@365hq.dk).

Det var det jeg havde på programmet i dag, på denne første udgave af Office 365 HQ Podcast. Følg med i næste afsnit hvor jeg snakker en masse om OneDrive og OneDrive for Business – Hvad det er for noget og hvordan man skiller det ad.

Link til The Ghost Wolves Band: http://www.theghostwolves.com

Link til Converse Rubber Tracks https://www.conversesamplelibrary.com